F
Foraaret kommer
med Løft om Sommer.
Sneen er væk,
i Haven en Gæk
jeg fandt mellem spirende Blomster.
For at lave skæg
om et påskeæg
så er gækken ude
snip snap snude.
Forelsekde Ven, de saligste Dage
Jeg spaar dig, thi da du søger en mage,
Saa er her en Gæk, hvad ønsker du mer,
Den skændes ret aldrig – plej Blomsten, jeg be’r.
Julius Strandberg 1900
For syvende Gang og sidste
De blev min Gæk.
Til Vaaren, naar Knopperne briste,
saa maa jeg fra Skolen væk.
Men banker end lidt mit Hjerte
af Vemod og Afskedssmerte,
jeg kan ej Lysten modstaa,
noget ondt at gøre jeg maa.
Ja, skønt jeg ham elsker og ærer,
jeg gækker min gamle Lærer.
Ja skilles end vor Vej,
saa hør i Løn
min lille Bøn:
”Forglem mig ej”.
Foråret er over os i gækkens tid,
breve vi klipper og sender med flid,
navnet jeg skjuler i prikker små,
kan du det finde, et æg skal du få.
Forår og træer i knop.
Ud af sengen i et hop.
Vintertøjet pakkes væk,
her er erantis, krokus og vintergæk.
Mona Lisa Retpen, Århus 1991
Fra en Gammel Ven
kommer Gækken til dig hen.
Om et æg jeg vil dig bede,
hvis du ikke Svar kan rede.
Thi der er en gammel Skik,
glem det intet Øjeblik,
at man Paaskeæg skal give
naar (en ) du Vintergæk maa blive.
Fra en lystig lille gut,
som du vist nok ikke kender,
får du denne her salut
du kan tro vi bliver venner,
hvis mit navn du ikke finder,
ægget tror jeg nok jeg vinder.
Fra sneen kom en vintergæk,
men nu er sneen smeltet væk,.
Vor vintergæk i haven står
og venter på at det bliver vår.
Før haren kommer med påskeæg,
forsøger jeg at lave skæg.
Jeg sender dig et gækkebrev,
som du skal gætte hvem det skrev.
Med dette vers jeg dig gækker,
og griner til jeg næsten flækker.
Til påske gir du nemlig æg,
for ellers er det ikke skæg.
Francis Jordt 1989
Før sneen smelter og er væk,
blomstrer kæk en vintergæk,
rejser sig med fine blade,
og gør alle hjerter glade.
G
Gid pokker ha’ is og sne
så vintergækken lod sig se,
det syn’s jeg var på tide;
(åh, gid det gad gide)
så luften atter ku’ bli’ lun,
og solen gjor’ vor næser brun
og vore negle ku’ bli sorte
af muld som p.t. leger borte,
og man lev oplagt til kommers!
Selv uden gæk – gæt nu mit vers,
det slutter med prikke-række.
Nå, ikke - Jam’n så lad dig gække
af mig, hvis prikker der er vi af
tæl selv efter . . . . . . .
(prikker efter afsenderens navn).
Eva–Marie Wiehe 1991
Gid Vaaren bringer Dem
Velsignet Brud med hvem De stille
Kan sværme om i Skov og Vang
Blandt Blomsterduft og Fuglesang;
Men endnu har De ingen Mage,
Og endnu er det ikke Vaar,
Derfor jeg haaber, De vil tage
Til takke med den Sjæl, De faaer.
Julius Strandberg 1870
Gikken – Gakken – Gæk
navnet er prikket væk.
Søren Thaae 1991
Gikken – Gakken – Gæk
Snart er sneen væk.
Tippen – Tappen – Tud
Gækken springer ud.
Francis Jordt 1993
Gjækket er du og gjækket skal du være.
Indtil du løsner dig med Ære.
Kaffe og Kage so at det smage.
Wien og Kringle ti vie dingle
Og Rum til vi falder um.
Sønderjysk fortolkning ca. 1925
Goddag min gode Ven
her har du mig igen
maaske du ej mig ventet.
Min Aagt det er at gække dig
fra en, som har mig hentet
til denne lille rare Spøg,
alt fra min egen Have.
Han beder dig om Navnet.
Søg, om ej et Æg som Gave.
Fra Mikkel fra Møen,
til dig fra Øen.
Fra en ven som har dig kær.
Gustav Wied om det svag e Køn,
Det er skrækkelig læsning,
Biskoppen retter til alle en Bøn
Om de onde Aanders Bortblæsning.
Yndige pige, naar de har læst
Bogen, - De kan ej la’ være,
Kald mig saa kun en Bakkelsebæst,
Men min Gæk skal til Minde De bære.
Julius Strandberg 1900
Gæk at blive,
det er slemt,
gætte navne det er nemt.
Prøv om du mig kender.
Mit navn det står med . . . . . . .
pas på de ikke . . . . . . .
Gæk bæk sæk,
nu bli’r mit navn snart væk,
tæl mine ord
og se om jeg er en mor.
Gæk du søde lille,
ih, du store milde.
Jeg nu venner gække må,
Skrive mange prikker små.
Kan du disse prikker tyde,
vil jeg dig et påskeæg yde.
Gunvor Ask 1989
Gæk! Gæk!
Den lille kokette
du tror du kan gætte,
men jeg siger nej,
du gætter det ej.
Gæk, gæk,
du yndige, lille forårsklokke,
samtidig lod du dig af jorden lokke.
Du kom for at ringe foråret ind,
nu fryser du i den kolde vind.,
Gæk – gæk – gæk
Den høne her er fræk,
den prøver at narre dig.
så derfor må du svare mig,
om hønen gække kan?
Ellers er det en and.
Mit navn det står med fjer,
så jeg si’r ikke mer’!
Lotte Fauerby, Hellerup 2004
Gæk, gæk, gæk,
gæk (modtagerens navn) langt væk,
Hvis han ikke gætter brevet.
Men hvem har dog det skrevet?
Det har jeg,
prik, prik og streg.
Gæk, gæk, gæk,
jeg elsker påskeæg
for jeg er rigtig skæg
så send et påskeæg.
Gæk, gæk, gæk,
jeg er blevet væk.
Find mig i en fart
og vind noget rart.
Gæk, gæk, gæk,
jeg så en vintergæk,
jeg kunne ikke holde mig,
jeg måtte plukke den til dig.
Mine prikker er så rare,
men pas på de ikke narre.
Gæk – gæk – gæk
læg mig i en sæk,
og gem mig væk til sommer,
så får du nemlig blommer.
Gæk, gæk, gæk
min kat er blevet væk.
Hvis den er hos dig,
så sæt den ud på Søndervej.
Gæk, gæk, gæk,
min vintergæk er væk.
I stede mit navn du skal gætte,
der er to, men de er lette.
Gæk, gæk, gæk,
mit navn det står med blæk.
Nu står det kun med prikker,
pas på de ikke stikker.
Gæk, gæk, gæk,
mit navn er blevet væk.
Det er jo lige der
mellem buske og træ’r.
Gæk, gæk, gæk,
mit navn er blevet væk.
Det har gemt sig i en sæk,
sammen med en vintergæk.
Gæk gæk gæk
mit navn er blevet væk
så derfor må du sætte
det navn som du vil gætte.
Du har fire dage
til af sende det tilbage.
Gæk gæk gæk
mit navn er blevet væk,
jeg skrev det med streger
og ikke som jegplejer.
Gæk, gæk, gæk,
mit navn er blevet væk.
I stedet jeg vil sætte,
lidt prikker, du kan gætte.
Hvis du kan gætte mig,
så er der æg til dig.
Gæk, gæk, gæk,
mit navn er væk.
Kan du det finde,
så får du et minde.
Gæk, gæk, gæk,
nu er vinteren væk.
Foråret kommer
og snart er det sommer.
Gæk, gæk, gæk,
put (modtagerens navn) i en sæk
fuld af blæk.
Gæk, gæk, gæk,
put (modtagerens navn) i en sæk,
og kør ham/hende til Korsør
i en trillebør.
Gæk, gæk, gæk,
put (modtagerens navn) i en sæk
og send ham/hende til Paris
på ryggen af en gris.
Gæk, gæk, gæk,
send (modtagerens navn) til fest
på ryggen af en hest.
Gæk gæk gæk,
smid ikke brevet væk!
Det koster nemlig et påskeæg,
hvis man ikke gætter,
hvem der har det sendt.
Gæk, gæk, gæk,
snart er vinteren væk.
Kuk, kuk, kuk,
våren kommer smuk.
Gæk – gæk – gæk,
til vinteren er væk.
Gæk gæk gæk
3 dage i og 3 gæt.
Og hvis du ikke gætter mig,
et påskeæg du skylder mig.
Gæk, gæk, gæk,
tre gange i træk.
Når uglen tuder i træets top,
ser vi dig i grisegalop.
Gæk, gæk,
solen varmer, våren vækker
op fra jordens gem.
Skønne hvide vintergækker
titter frem.
Gæk, gæk,
denne gæk jeg til dig sender
i mit brev,
gæt nu hvem af dine venner
disse linier skrev.
Gæk, gæk, i en vintersæk
katten der blev væk,
musen der blev borte
fordi den fik en vorte.
Brevet, er blev postet
med et gammel vers fra loftet.
Gæk gæk
mit navn er blevet væk
her i dag
cha cha cha.
Gæk, gæk
Vintergæk
Står dér
Så fin,
Bag min hæk
*
Gæk, gæk
Vintergæk
Skynd dig,
Tryl vinter'n
Langt væk
Gæk, gæk
vintergæk
skynd dig,
tryl vinter'n
langt væk.
Gæk, gæk
Vintergæk
står der så fin,
bag min hæk.
Gække gække gækkebrev.
Mit navn det står med prikker,
pas på de ikke stikker.
Søren Thaae 1991
Gækkenelliken nu frembrydes
op af Jordens kolde Skød,
tre af disse jeg dig byder.
O, hvor deres Lugt er sød.
Jeg vil gække dig min Ven,
derfor sender jeg den hen.
Gækken frem nu kigger,
gæt blot mine prikker.
Gækken sender jeg
i et brev til dig.
Inden påske gi’r du svar,
hvem der brevet skrevet har.
Gækken som et Venskabstegn
jeg til dig nu sender;
fundet blev den ved et Hegn
af en af dine Venner.
Hvad jeg hedder, hvis du spør’,
ej jeg røber Navnet tør;
saa Påskeægget ej vinder
den Ven, som Visen spinder.
*
Gæt nu bare væk min Gut,
saa lykkes nok din Møje.
Gaar det ej, jeg si’er til slut:
Æg mig til fornøje;
thi den sag er soleklar,
naar man har en Ven saa rar.
Påskeæg der vanker;
det er mine Tanker.
Gækken staar i Haven ude,
Storm og Blæst ta’r til at tude.
Ind jeg bar den i min Stue,
Satte den ved Ildens Lue.
Snart den folder ud de Blade,
Som gør Hjerterne saa glade.
Ind i Brevet jeg lagde den,
Sendte den til dig, min Ven:
Thi Gækken er Vårens Budbringer.
Gækkerne bryder og springer ud,
med kunstfærdige breve bringer bud.
Den danske sommer er godt på vej,
så er det tiden til gækkeleg.
Et påskeæg jeg sætter i pant,
til påske vi ser, hvem af os der vandt.
Gæk og gæk,
æg og skæg,
find og vind !
Dit lille skind.
Mona Lisa Retpen, Århus 1991
Gæk – sagde min vintergæk,
da kimen den kom op
nu står den i en top
i min lille kop.
Gæt det inden fire dage
ellers chokolade.
Gæt, hvem der skrev til dig
et brev med stjerner, flag og prikker
med kylling i skal og æg og uglen,
der i bogen kigger.
Gæs på græs der si’r: ”Gæk, Gæk !”
Askepot og Tom og Bum.
En lille mus på landet.
Pigen med sit tyggegummi.
En fisk der bobler fint i vandet.
I hjørnet en der dukker sig.
Gæt så bare, hvem er jeg?
Gæt Navnet ret, og sen ej vær,
saa Påskeæg jeg sender,
og du faar næppe stort Besvær
det sikker du erkender.
H
Ha, ha, ha, nu er du gækket,
det skal du være,
indtil en gang du beviser
mig den samme ære.
Ha, ha, ha! Nu er du gækket,
indtil du finder mit navn med ære.
Ha, ha, - nu er du gækket,
og gækket skal du være,
indtil en mus fanger en kat,
indtil en høne lægger et æg i din hat,
indtil en hare fanger en hund,
og to rosiner vejer et pund.
Mit navn det står med æg,
pas på du ikke får skæg.
Ha, ha, nu må jeg le,
jeg faldt i en bunke sne,
og da jeg skovled’ sneen væk,
fandt jeg denne lille gæk.
Halvvejs skjult af golde Grene,
som med Rimfrost helt belagt,
staar i Haven dybest nede,
Vintergækken i sin pragt.
Sneens uskyldsrene Farver
fik den til sin fine Dragt,
og med Foraarssolens Varme
frydes den med dobbelt Magt.
Har du lyst til at gætte en Gaade,
der følger med Gækken,
som i Brevet du ser;
saa gæt da mit Navn,
de begynder baade med A’er og B’er og C’er og D’er.
Det ender med E’er og F’er og G’er.
Det mellemste Bogstav er H’er og I’er, K’er og L’er du ogsaa nok seer.
At finde mit Navn er rent ud Svir.
*
Saa prøv da at gætte, det er jo saa nemt,
det gaar for dig som Fod i Hose;
men kan du i Stykker ej Nøden faa klemt,
med Gækkenavnet jeg dig saa maa skose.
*
Og Æg maa du give, den sag er klar
for du er jo blevet min Sommernar.
Hare hop – Hare hop
Jeg gi’r ej saa hurtig op.
Hare hop –Hare stop
(modtagerens Navn) er min Gækspillop.
Francis Jordt 2002
Hare kom igen i år,
for nu er det blevet vår.
Hare læg et lille æg,
for det synes vi er så skæg.
Hej! Min lille hvide ven,
nu er turen din igen,
du skal gå til min veninde,
hviske så hun kan forstå,
hun må gætte prikker små,
for et påskeæg at få.
Henne under hækken
i den kolde sne
fandt jeg vintergække,
som du her kan se.
Her en Gæk en Ven dig sender.
Skønt du rigtig godt mig kender,
kan maaske du ej gætte
navnet. – find den rette.
Gæt det inden Dag og Time
ellers af med dyre Vine.
Her er en ”nød at knække”:
Hvem sig mon vederkvæger
med malurt i sit bæger?
- og har det som sine force
at hælde snaps på porse?
Min klukflask her sætter
Fem kryddersnapseplettter
Måske du navnet gætter
Lotte Faurby – Hellerup 2001
Her er jeg igen ”den slemme gæk”
med bud fra den, der mig sendte.
En bøde der fordres nok så kæk,
til påske han den vil hente.
Her midt i vinterfrosten
et forårsbud du får
ad døren ind med posten,
et lys – et tegn på vår,
men bag på konvolutten
jeg intet skrive vil;
find den der tænker på dig
i gækkeriets spil.
Erik Mortensen 1997
Her sender jeg dig, du gamle Laps
En Gjæk – en af Vinterens Goder.
Du ville vel hellere ha’ haft en Snaps,
Ikke sandt min Broder.
Men nu kan du skjænke dig En og gætte,
Hvem der har skrevet og sendt dig dette.
Julius Strandberg 1870
Hilsen fra Mads Thy,
som bor i Ly
under en stor Paraply.
Hjemme i vor Have,
der stod en Vintergæk,
saa stille og ensom,
gemt bag en Hæk
den bøjed’ sig mod Jorden,
som var den blevet træt;
saa brød jeg Blomstens Stængel,
og her den saa net.
*
Nu skal du min Veninde,
paa Stand mig sige,
hvem det er som Gækken sendte
med brevet til dig frem,
og kan paa trods Hovedbrud
paa Navnet du ej komme,
saa maa til Paaske Æg
du lægge i min Lomme.
Hjerter klippet ud med saks,
prikker sat med pennens kraft.
5 prikker små, det må du gætte på.
. . . . . (Antal prikker på afsenderens navn f. eks. som her, hvor afsenderens kan heddePeter).
Hvad jeg hedder De ej faar at hvide,
De maa gætte Dem til det i Tide;
hvor jeg bor, kan jeg ikke mindes, maaske jeg i Vejviseren findes.
*
Gæt nu væk, thi et Æg det jo gælder,
om end Taarer saa store De fælder,
og hvis Svaret De snarest mig sendte,
bli’r jeg fri saa længe at vente.
*
Og paa Paaskeæg jeg er saa sikker,
som syv og syv er fjorten.
Thi de slemme sorte Prikker
faar De ikke sat paa Porten.
*
Send saa Ægget til min Bolig,
som staar tegnet her i Brevet,
De kan være ganske rolig,
den ved Navnet mit staar skrevet.
Hold dig bi,
min kære gæk.
Gæt forbi,
mit navn er væk.
Hvad mon vintergækken tænker,
i den lange vinternat.
Når den bryder frostens lænker,
som var jordens skorpe kun af vat.
Er du vintergækkens væsen
kærlighedens mesterværk!
Vinterblomst med ben i Næsen, er af liv og grøde stærk.
Hvem har denne gæk dig sendt?
Kan du gætte – jeg er spændt.
Hvis du taber, be’r jeg dig
send eet påskeæg til mig.
Hvem har klippet og skrevet
hjerte-gækkebrevet?
Hvis du gætter ej,
send et påskeæg til mig.
En som bare for skæg
tænker på påskeæg.
Hvem kommer gækkerne fra?
Hvem skal påskeægget ha’?
Hvis du ikke er sikker,
så kig på disse prikker.
Hvem mon gækkebrev dig sender?
Sikkert en af dine venner.
Inden fir’ og tyve timer,
førend påkseklokken kimer,
skal jeg have dit svar,
ellers kaldes du en nar.
Hver gang jeg skal skrive
det fuldfuldkomne digt,
(og det prøver jeg atter og atter!),
så skælver min hånd
og så jager min gigt,
og så laver min fyldepen klatter.
Hverken fluer eller bi
færdes endnu i det fri,
og det ”gøres da behøves,”
såfremt gækken skal bestøves,
og ej visner hen og dø,
som en stakkels pebermø.
Hvorfor blomstrer den med flid,
på denne kolde tid?
Måske er det dette træk,
der gør den til vintergæk?
For skønt den er pebermø,
må den trods alt gå i frø,
der så spredes år for år,
så vi flere gækker får
her i Danmarks vinterland
- ja, forstå det, hvem der kan!
Jeg vil ikke gruble mer’,
men vil bare – som du ser
- her mit navn på brevet strø
med små vintergækkefrø.
Lotte Fauerby, Hellerup 2006
Hver morgen stæren muntert synger
i toppen af vores pil,
og jeg har fundet store klynger
af vintergækkens smil.
Hvilken Blomst kan vel som Gækken stemme lyst vor Sind,
naar den med de fine Klokker
ringer Vaaren ind.
Derfor lille Vinterrose i sin Silkekjole vandre rundt fra Ven til Ven
i hver en Landsbyskole.
Hvis du ikke navnet gætter,
da som bødestraf jeg sætter,
at du giver mig en gave,
der kan puttes i min mave.
Hvis du vil have at vide hvor jeg bor,
saa sidder jeg i Rundetaarnet og glor.
Hvis du vil vide mit Navn
saa rejs til København.
Der bor en Kælling,
som rører i Sulevælling,
men raaber du højt mit Navn,
saa tager hun dig i sit Favn.
Hvordan er du kommet så tidlig op?
Du bliver jo kold på din lille krop.
Hvor er I dog mange, hvor skinner I hvidt,
i plæner og bede, langs hegn og stakit,
som små danserinder, i rækker på tå
at nippe til soldruens himmelske blå.
Hvor Verden dog er skøn og stor!
Hvor alt er skønt paa denne jord.
Og dog jeg følte mig forglemt,
saa ensom og saa beklemt.
Da tog om mig en varsom Haand
og pyntet mig med Silkebaand.
Så blev jeg sendt saa lang en Vej!
Men hvem, ja, hvem mon sendte mig?
Højtærede Ven! Fra en Ubekjendt,
faar du budskab om,
at Gjækken er kommet,
for her har du En,
men hvem har den sendt?
Maa du gætte lidt hurtigt,
hvis du af Lommen maa tage lidt Penge,
og for det da et æg
du skal mig sende –
ja det er lidt Skæg,
og tror at du kan gætte,
hvem der har drevet
Spøgen med dig,
og har lagt Gjækken i Brevet;
men spekulere aldeles i blinde,
og maa ikke tro at jeg har i Sinde,
at lade mig fange og selv blive Gjæk.
- nu tier jeg stille,
og lister mig væk.
Håbets farve den er grøn,
glædens den er hvid.
Vi ser frem til våren skøn
til den lyse tid.
Når nu sneen smelter væk,
lærkesang vil lyde,
erantis og den kære gæk
våren os vil byde.
Francis Jordt 1987
I
I Aar er det Skudaar De ved
Jo nok med Skudaar besked
Saa har Pigerne lov at fri
Og saadan en Pebersvend som De
Der ikke kan andet end bande og gale
Og aldrig føre en venlig Tale
De kommer i klemme – De gør Parti
For De kan næppe finde Dem i
At fri til andre – De er for slem
Jeg sender en Gæk og frier til Dem.
Julius Strandberg (år ukendt)
I brevet er en vintergæk,
den må du ikke smide væk,
men jeg skal ha’ et påskeæg,
hvis ikke du kan gætte,
hvem der har skrevet dette.
I brevet sender dig min gave,
det er en blomst ud af min have.
Den er den første som fremtræder,
den ganger jo i hvide klæder.
Det er den første vi monne se,
den kommer ofte under sne.
I bytte for mit påaskeæg
får du en vintergæk
påskehare – påskehæk,
hvem er det som driver skæg?
I Dag jeg udi Tanker stod
Da randt det mig i Sinde
At jeg i Haven vilde gaa
For der tre Blomster at finde
Den første den betyder
At du skal have en Kæreste saa god
Den anden betyder at du skal have ham tro
Den tredje at gækket er Du
Og Sagen er klar
Dengang du tog Brevet da var Du en Nar.
I Dortheas grønne Have
Hvor der ingen Vinter var
Plukked jeg en liden Gave
Sender ud til Mennesker
Under Sneen jeg den tager
Haabende at gække dig.
*
Ha ha nu er Du Gjækket
og det skal Du være
indtil du en Gang beviser
mig den samme Ære.
I Dortheas Have
plukked jeg en liden Gave.
Sender den til dig,
kan du gætte mig?
I en sæk
bag en hæk
fandt jeg denne lille gæk
bad den klare mosten
sendte den med posten
håber at den klared’ sig
så du får en gæk af mig
mon du gætte kan det navn
der blev stjålet af en ravn
derfor dette brevs forfatter
gemmer sig bag sorte klatter.
I en gammel have
under bøgehæk
stod naturens gave,
den hvide vintergæk.
I går jeg fandt n vintergæk,
den gemte sig i vores hæk,
den råbte at den ville op,
så sagde jeg, den skulle stop.
Vent til når solen rigtig skinner,
så bliver der mange lyse minder.
I Haven fandt jeg den – en dejlig Blomst:
”Foraarsglædens Vækker”.
Den sender jeg til dig, du gætter omsonst,
men rigtig gemytlig den gækker.
I Havens Bed en lille Gæk skød op
den første af Blomsternes brogede Trop.
Jeg tænker på Dem , De Gækken skal have.
Som en hilsen en Blomstergave.
Og saa maa De gætte, hvem det kan være,
der sender Gækken blandt Venner kære.
Kan De det ikke, De selv bliver Gæk,
og saa maa De tage af Reden væk
et Paaskeæg eller to,
saa skal for Resten for mig De faa ro.
Men gæt hvad jeg hedder og se, hvad der kommer,
maaske et Æg med to gule Blommer.
I Havens dybe Gange
jeg fandt en Gæk saa skøn,
jeg saa, at der var mange,
men der var én iblandt som raabte: ”Kære, hos (Modtagerens Fornavn) vil jeg være.”
Et Paaskeæg jeg beder om,
og De, som er saa mild og from
De sender mig et rigtigt flot
med Fugl og Rede rigtigt godt.
Nu maa De gøre Gilde
det kan ej være ilde
med Knas og fine Kager
fra Lyøs Bageri.
Kaffen den brune maa De ej skaane
og hvedebrød i Hobetal
og en prægtig Dansesal.
I Havens lyse Gange
Der fandt jeg Gække mange
Én af dem iblandt sagde:
”Kære, hos (Modtagerens Fornavn) vil jeg være.”
i Havens lyse Gange
en lille Gæk jeg fandt
af Gækker var der mange,
men der var en iblandt,
som sagde til mig:
”Kære, hos dig vil jeg være.”
I haven står en vintergæk
og nikker med hovedet nok så kæk.
Vi bliver så glade, når den kommer,
så ved vi, et snart bliver sommer.
I min lille, skønne have,
hvor der ingen vintergækker er,
fandt jeg denne lille gave,
som jeg dig sender her.
I Morges hos Blomsterkonen
Jeg købte en lille Buket;
Men tænkte nu der har Matronen
Behandlet mig mindre honnet.
Hun gav mig en hel Bundt Gække,
Og en af dem vil jeg lægge
I Brevet, og sende dem hen,
Saa ved De Besked, min Ven.
Julius Strandberg 1883
I Morges tidlig jeg opstod
Da faldt det mig i Tanker
At jeg i Haven vilde gaa
For Blomster der at finde
Jeg fandt dem alle dejlige
O, hvor jeg mig nu fryder
Jet haaber nok at jeg derved
Min Veninde smukt skal snyde.
Intet er som Vintergækken,
med de spæde Vinterklokker,
thi de gemmer sig i Bæger
midt i Kulde og i Sne,
Vaarens Sol og rige Varme,
Vaarens sødmefyldte Længsel
Vaarens fryd og Vaarens Ve.
I sneen stod den kæk
den første vintergæk.
Den der fandt den, det var mig.
Den der fik den, det var dig.
Prøv om du kan gætte,
hvem der sendte dette.
I Sne og Frost du fik din Daab,
du lille Vintergæk.
Men du var fyldt af Solskinshaab,
du smilte nok saa kæk.
Og Solen var dig venlig stemt,
den hjalp dig godt paa Gled.
Den tittede ned, hvor du stod gemt,
i Havens Blomsterbed.
Og nu du staar i fulde Skrud,
saa hvid og fin klædt paa.
Jeg bruger dig som Sendebud,
men Navnet gættes maa.
I solskin smelter sneen væk,
frem danser let en vintergæk.
Et bud om vår den os bringer,
på sine sarte hvide vinger.
Francis Jordt 1987
I Storkereden fandt jeg dette brev,
Og prøver nu at gætte, hvem der skrev.
Jeg sender brevet til dig,
så gætter du og jeg –
og var det ikke storken,
så vart det sikkert mig.
Birthe Hald, Ribe, 1986
I søde smaa Gækker,
Jeg tænker paa,
Naar Sindet er tungt,
Og naar Dagen er graa.
Jeg ved jo saa vist, at naar Tiden er dertil,
Smaaklokkerne klimter det gladeste Spil.
Kommer De en Gang forbi,
kom saa ind og se til mig,
Kaffe, The og Kage venter
spørger, om De snart dem henter
Gæk, Gæk, Ha, Ha.
I Vinterens mørke, kolde Tid
vi smaat med blomster finde.
De kommer først med Solen blid
og Vaarens milde Vinde,
og dog bag Havens Hasselhæk
jeg fandt en Blomst saa køn og kæk
en Vintergæk.
Jeg bøjed’ mig saa glad i Sind,
min Haand omkring den fatted’,
saa løb jeg i Stuen ind
og mig ved Bordet satte
straks til min Ven jeg skrev.
I vintersneen voksed’ kæk
den første spæde vintergæk.
Den ligger her i brevet,
det brev, som jeg har skrevet.
eller: (men hvem har dette skrevet).
Prøv nu mit navn at gætte,
forsøg at træffe den rette.
J
Jeg beklager Dem sværat, o ve!
Saadan en Pebbersvend som De,
Der korter Tiden med at bande og gale,
Og aldrig føre en venlig Tale,
Hvordan skal De gøre et Parti?
For De kan næppe finde Dem i,
At fri til nogen – dag vær ej slem;
Jeg sender en Gæk og frie til Dem.
Julius Strandberg 1900
Jeg bor oppe på sukkertop,
hvor du ej kan kravle op,
men jeg springer nok så kæk,
ned til dig med denne gæk.
Jeg bor Vesten for Solen
Østen for Maanen
Syd for Stjernerne
Nord for vor Kakkelovn.
Sæt dig ned og tænk dig om
hvorfra Brevet kom.
Nu maa du le, men ikke for meget,
husk paa Brevet det er dit eget.
Jeg er fra Hjemmestok,
saa kender du mig nok,
mit Køretøj er ikke andet end
en Træsko til Vogn
og en Lineal til Hest.
Jeg bærer navnet, Vintergæk,
min position og ære
er ikke rigdom, gods og guld,
min lykke er at være.
*
Jeg døbtes i den hvide sne,
Vor Herre selv var præsten.
Min dragt er hvid, og fuglene
tog også del i festen.
*
At gække vinter er min lyst,
Af kærlighed til livet.
At tage kækt med død en dyst –
det har mig livsmod givet.
Anna Ehlers Nørgaard 1976
Jeg elsker Dem som ingen,
Men ser De, det er Tingen,
At jeg tør intetsige,
Men Kærlighedens Rige
Er Stort – nu kan De gætte,
Hvem der har sendt dem dette,
De r min lille Gæk,
Mit navn er Thora Smæk.
Julius Strandberg 1900
Jeg en lille hilsen sender,
du mig sikkert også kender.
Jeg er en lille pige,
men digte kan jeg ej.
Men derfor vil jeg sige,
forglem, forglem mig ej.
Jeg en vintergæk har plukket,
min computer er nu slukket,
og mit navn er blevet væk,
derfor denne vintergæk.
Jeg er en lille vintergæk
og kommer op fra jorden så kæk.
Jeg står under et træ så stor,
gæt nu en gang hvor jeg bor.
Jeg er en lille Vintergæk
og præsenterer mig nok saa kæk,
med Bud om Vårens komme.
Lidt Gækkeri jeg driver vil,
men gætte rigtig skal der til,
før Paaske den er omme.
Jeg er en lille vintergæk,
som er lagt i et brev.
Pas på jeg ikke bliver væk,
men gæt hvem brevet skrev.
Jeg er Spejder, men forgæves spejdet længe.
Blikket rundt i Mark og Skov og Enge.
Endelig dog, fandt jeg, hvad jeg søgte,
Gækken glad i Solens Straaler laa og spøgte.
Varsomt jeg den tog, og her jeg sender den til en af mine brave Venner.
De er Spejder – spejd.
Maaske De finder,
hvem jeg er, før denne Uge svinder.
Jeg er Vårens lille Fe,
Kjolen den er hvid som Sne,
Hætten min er lysegrøn,
den Fru Vår hun mig gav i Løn.
Ding, Dang, lyt en Gang,
og før du det næppe tror,
Våren op af Jorden gror.
Jeg et gækkebrev dig sender,
da vi altid har været venner.
Nu skal du gætte på kryds og tværs,
hvem der sender dig dette vers.
Det er er helt op til dig at finde,
hvem der sender dig dette minde.
Jeg fandt bag busken en gæk så sød,
jeg tænkte at den var af kulden død,
nu sender jeg den til dig min ven,
tæl prikkerne små og gæt fra hvem.
Jeg fandt dig bag en hæk,
dig jeg aldrig må smide væk,
så derfor den til dig jeg sender,
kærlig hilsen, en af dine venner.
Jeg fandt en lille vintergæk
bag vores havehæk.
I brevet sendes den til dig,
som gækkeri fra mig.
Jeg fandt en lille Gæk,
jeg gi'r den nu til dig,
men hvad hedder jeg?
Jeg fandt et lille vinterløg,
en rigtig lille vintergæk.
Den lå på loftet i en sæk
og sagde: ”Plant mig ved en hæk!”
Jeg fandt en Vintergæk,
Straks tænkte jeg paa Dem
Og sender Gækken kæk
Til Deres kære Hjem,
Jeg haaber at De faar,
Naar Solen bringer Vaar,
En god og kærlig Mage,
Og mange glade Dage.
Julius Strandberg 1900
Jeg forlanger ikke traktementer,
det er hverken guld eller talenter.
Men jeg længes efter et lille besøg,
og det skal netop være dig
eller også et langt brev til mig,
det er gækkegaven jeg forlanger af dig.
Jeg gik en sildig Aftenstund
alene i den grønne Lund.
Jeg gik saa sagte frem
og tænkte paa en Ven.
Der syntes for mig staa
saa mange Blomster smaa,
jeg tog deraf de tre.
Den Blomst, den var ej graa
og heller ikke blaa.
Men hvid den monne være
den vil jeg Dem forære.
Jeg gik en tur i haven,
og lagde mig på maven,
da så jeg bag en hæk
en lille vintergæk.
Jeg gik i Havens Gange
mit Blik det monne fange
en Blomst saa hvid og prud.
Den springer op af Mulde
og bringer os om Vaaren Bud,
den sender jeg til dig hen.
Jeg gik i Haven i Sol og Sne
og tænkte hvornaar faar vi Blomsten at se?
For alt er jo hvidt hvor Sneen ligger
saa det nok slet ikke nytte at kigge.
Da hørte jeg pludselig fra Jorden en Stemme,
men hvorfra den kom var svær at bestemme.
En Vintergæk var det som pludselig holdt Tale
helt nede i Jorden fra Vinterens Dvale.
Den sagde: ”Ja, nu maa jeg strække min Krop.
Jeg gaber, men snart maa jeg til at staa op.
Blot Solen vil varme min hvide Dyne,
saa lidt efter lidt jeg kan komme til Syne.
Jeg gik i min Moders Have,
og der jeg monne se,
den første Foraarsbringer,
staa i den sidste Sne.
Jeg plukker dem fornøiet,
og sender den til dig.
Gjæt nu fra hvem den kommer.
Jeg gik mig en tur i haven
og faldt i sne til maven.
Så fik jeg øje på en gæk
omme bag en hæk.
Jeg gik mig i Haven ved Bækken langs Hækken,
der fik jeg Øje på Vintergækken.
Den stod saa yndig hvid og ren,
og Sneen laa blødt om den grønne Ben.
Jeg bukkede mig ned – det gav et Knæk,
ej mer’ skal den staa ved den kolde Bæk.
Nu skal den rigtig blive til Skue –
og komme ind i den lune Stue,
der bliver den i Vinduet flot sat op,
saa kan den rigtig ranke dens Krop,
dog er dens Saga hurtigt væk,
til næste Aar kommer en ny lille Gæk.
Jeg gik mig i Lunden en tidlig Morgenstund,
og sang mig en Vise med frydefulde Mund.
Med et jeg monne standse og bukkede mig,
og plukkede den Lilje som jeg har fundet Dig.
Gjæt nu hvem Dig sender denne Gjæk og gjæt.
Hvis ej De give skal en Teaterbillet.
Og hvis De længe ligger Deres Hoved i blød.
Jeg derfor fordrer en Portion Kirsebærgrød.
Jeg gik ud i Morgensolen
for at finde en Viol,
men for Sne og barske Vinde
jeg ej Violen kunne finde,
men da jeg vilde løbe væk,
fik jeg Öje paa en Gjæk,
en Vintergjæk en Sommernar.
Nu er du fanger i min Snare,
indtil du betaler med en Kop Chokolade
og dertil dejlig Kage.
Evald Tang Kristensen (1898)
Jeg gik i Vintersol
for at finde en Viol,
men for Storm og kolde Vinde
var Violen ej at finde.
Da jeg vilde ile væk,
fik jeg Øje paa en Gjæk.
Hvor skal du nu hen?
Og saa tænkte jeg paa dig min Ven,
at du min Gjæk skal være.
Jeg holder af følfod og klokkeblomster små.
Jeg elsker at plukke violer blå.
Jeg ynder duften af rosenhækken,
men i mit hjerte gror vintergækken.
Den er vort håb i vinterens kulde.
Den lover os at se rederne fulde.
Den giver mit hjerte en dejlig længsel,
men visner når våren slipper sit fængsel.
Jeg kommer fra mit mørke skjul,
jeg var på vej da det blev jul.
Jeg må i frost og kulde stå,
at jeg kan første pladsen få -
blandt alle havens blomster.
Når det er vinter sover de,
når solen varmer vågner vi,
fordi vi elsker livet!
Anna Ehlers Nørgaard 1976
Jeg læste i Gjækkeloven nys
At man kan fortjener et Æg og Kys
Naar man med Held, kan de skønne Gjække
Saa vil da i blød jeg Hovedet lægge
Og underrette Dem, Kjære, om
At hvis der ellers er Lov og Dom
For Gjækkeri skal De sikkert bøde
Et Kys – til Paaske skal jeg nok møde.
Julius Strandberg 1874
Jeg sad en Aftenstund saa stille
Og tænkte paa min bedste Ven
Da saa jeg ned en Blomst saa lille
En Gækkelilje hvid og ren
Saa knælte ved min Fod jeg ned
Og plukked’ den med Varsomhed
Og den skal Du nu have
Og at vi ere Venner
Det er alt Du vistnok ved
Mit Hjerte godt Du kender
Bliv derfor ikke vred.
Jeg satte en Snare
at fange dig i,
Du søde lille rare,
Du sprang dog deri.
Jeg sender Dem her min Hulde
En Blomst til Deres Hjem,
I fire Graders Kulde
Brød den af Sneen frem,
Og midt i Vinterens strenge og glædeløse Tid
Spaar den om grønne Enge
Og yndig Sommer blid.
Desuden spaar den, at De faaer
En Mage inden næste Aar.
Julius Strandberg 1870
Jeg sender dig en Dame fin,
alt som hun stod i Haven min.
Jeg røved’ hende af en Jomfrukrans,
hvor hun stod pyntet som til Dans.
Jeg sender dig en Gave,
en Blomst af Faraos Have,
den er hvid , som du er blid,
den er grön som du er skjön,
skrevet i Riber,
digtet i Rom,
gjæt saa, hvorfra Brevet kom.
Gjæk, gjæk, gjæk.
Evald Tang Kristensen (1898)
Jeg sender dig en Gave,
en Blomst fra min Have,
dens Stængel den er grön,
selv er den meget skjön,
den Kjortel den er hvid,
selv er du meget blid,
den første, som fremtræder,
en Gjæk i hvide Klæder,
jeg fandt den bag en Hæk,
og nu er du min Gjæk.
Evald Tang Kristensen (1898)
Jeg sender dig en Gave,
en Blomst ud af min Have,
den første, som fremtræder,
en Rider i hvide Klæder,
hans Kappe den er grøn,
selv er han meget køn.
En Gjæk hun lader sig kalde,
det monne mit Hjerte befale,
min Gjæk skal du være
fra Vinter til Sommer med Ære.
Ha ha, nu er du gjækket og Sagen er klar,
dengang du tog Brevet da var du en Nar.
Evald Tang Kristensen (1898)
Jeg sender dig en Gave,
en Blomst ud af vor egen Have,
den første, som fremtræder,
dens Kappe den er grön,
selv der den meget skjön,
min Vintergæk og Sommernar
til Paaske skal du være.
Gjæk, gjæk, gjæk.
Evald Tang Kristensen (1898)
Jeg sender dig en gave,
jeg tog den i min have.
Dens kjole er hvid, dens hue grøn,
jeg syntes selv, den er ganske køn.
Jeg sender dig en Gave
Tre Blomster ud af min Have
Den første betyder en Kæreste saa god
Den anden betyder Du skal blive ham tro
Den tredje betyder en Guldring saa skøn
Som du paa din Bryllupsdag skal bære i Løn.
Jeg sender dig en gæk-gæk-gæk,
mit navn er blevet væk-væk-væk,
i stedet står der prik-prik-prik.
Hvem er jeg? – Prøv at kik-kik-kik.
Læg panden dyb i læg-læg-læg
det gælder påskeæg-æg-æg.
Jeg sender dig en gæk,
men kast den ikke væk,
for hvis du sæter den i vand,
så får du dig en lille mand.
Jeg sender dig en lille gæk-gæk,
som du ej må smide væk-væk,
så får du smæk-smæk,
af en stor kæp-kæp.
Jeg sender dig en lille gæk,
som du velsagtens kaster væk,
men jeg beder dig – lad være,
og hold den lille gæk i ære.
Jeg sender dig en lille Mand,
med lille Hoved og stor Forstand,
i Kjole hvid og Kappe grøn,
den vil jeg sende dig i Løn.
Jeg sender dig en rose
i en lille pose
hvis du kan mig gætte
jeg et påskeæg skal sætte
i din lille have
så du fård ondt i din mave.
Jeg sender dig en vintergæk,
smid den ikke væk-væk-væk,
så får du smæk af en stor
kæp-kæp-kæp.
Jeg sender dig en vintergæk,
smider du den væk,
får du smæk.
Jeg ender dig en vintergæk,
ude fra min gamle hæk,
en lille kærtegn
og en vintergækkeregn!
Jeg sender dig en vårbuket
af havens hvide feer.
Ta’ du blot og gi’ tre gæt,
og jeg vil vente på hvad der sker.
Francis Jordt 1992
Jeg sender dig et brev, hvori
jeg skrevet har lidt poesi,
til dig min lille gæk.
Det hele er lidt gækkeri,
og navnet står med prik, fordi
jeg manglede lidt blæk.
Jeg sender dig et Gækkebrev,
men ak, jeg mangled Blæk,
mit Navn jeg da med Prikker skrev,
gæt nu, min kære Gæk.
Jeg sender dig et gækkebrev,
nu skal du gætte hvem det skrev.
Og du ikke,
så skal jeg rigtig slikke,
på påskeæg, som jeg skal ha'
fra dig som ikke kan gætte.
Jeg sender dig et gådefuldt brev med prikker,
det er et vintergækkebrev,
og kan gætte hvem det skrev,
så er på æg du gaanske sikker.
Jeg sender dig et hjerte stort,
hvem mon dette brev har gjort?
En danserinde højt på tå,
en kylling du har lært at gå.
Med gækkens hvide vinger,
en fugl en hilsen bringer.
Jeg sender en Gæk, De maa finde
Mit Navn og gætte i blinde.
Skulde det ske, at De gætter det,
Betaler jeg Mulkten Glad og adræt,
Helst med et Kys; bli’r Dommen længere
Saa døm mig til ti – des bedre jo strængere.
Julius Strandberg 1900
Jeg sender en kurv med de frommeste gækker,
mens jeg griner til jeg næsten flækker.
For du er nu blevet min forårsnar,
og til påske et æg jeg får som svar.
Det sender du blot med ”Mussehare”,
det budskab er den vandt til at klare.
Herhjemme bliver vi så glade,
for ægget skal være af chokolade,
så vi det nyde til kaffen kan,
og drømme os til Slaraffenland.
Francis Jordt 2005
Jeg sender hende en Gave,
En Blomst af en Have,
Den første som fremtræder,
En Ridder i hvide Klæder,
Hans Kappe er grön,
Selv er han meget skiön,
En Giæk lader hun sig kalde,
Det monne mit Hjerte fefalle,
Min Giæk skal hun være
Fra Vinter til Sommer med Ære.
(Det ældste kendte gækkevers fra 1770).
Jeg sender min erantis væk,
for jeg har ingen vintergæk.
Hvis du man gætte, hvem der skrev,
så skynd dig at sende et brev
til (afsenderens navn).
Jeg skriver som du ser,
mit navn med hønsefjer.
Jeg så en lille fugl,
den kom fra sit skjul.
Pludselig var blomsten væk.
Det var fuglen som tog min vintergæk.
Den fløj direkte hen til dig.
Nu skal du gætte, hvem er jeg.
Jeg tabte mit hjerte,
og græd af smerte,
indtil der kom en med skæg
og gav mig et påskeæg.
Jeg trodser både frost og sne,
du hvert forår kan mig se,
en lille blomst så fin og kæk,
ja mit navn er Vintergæk.
Jeg tænkte det dig glæder,
når brevet du får
med blomster i – ved denne tid i år.
Især når du ser en vintergæk,
jeg dig her udi brevet rækker.
Jeg tænkte på dig, mens jeg skrev,
på dette lille gækkebrev.
Tænk på mig, imens du ser
på prikkerne i brevet her.
Jeg ved De elsker En paa Jord,
Saa højt som ingen anden,
For ham De glemmer alt, jeg tror
De kender jo nok Manden.
Det er Dem selv – og Deres Mage
Er Gækken her – den maa De tage.
Julius Strandberg 1900
Jeg ved, De sværmer for Drik og Dansen,
Og Saa tillige for Dagmar Hansen,
De koster Penge, - naar De er væk,
Saa staar De ynkelig som en Gæk.
Bær saa den Blomst jeg sender,
Den sendes Dem jo fra gode Venner.
Julius Strandberg 1900
Jeg venter på den hvide gæk,
som kommer her hvert år i træk,
så du ka’ bli’ min forårsnar,
og gøre et påskeæg redeklar.
Francis Jordt 1994
Jeg vil ikke hykle: -
Naar jeg ser dig cykle
Faar min Tanke er knæk,
For du ligner en Gæk.
Derfor skal du ogsaa bære
Min Gæk som Emblem, du kære.
Julius Strandberg 1898
Jeg ville skrive et Gækkevers,
Og rimed og digtet paa kryds og tværs,
Til hvilken Gæk, jeg skulle det skikke.
Vel sender jeg Gække , store, smaa,
Men helst til den største det skulde gaa,
Saa sender jeg det da hen til dig,
Nu kan til Paaske du gætte paa mig.
Julius Strandberg 1900