Gamle og nye gækkevers
Gamle og nye gækkevers fra K - O

K

 

Kan du gætte hvem der skriver?

Ellers Gække-Nar du bliver.

Du mig rigtig nøje kender,

vi to er da gode Venner.

Vi i samme Skole gaar,

jeg er mørk/lys med flettet/krøllet Haar.

Jeg mit Navn med prikker skriver,

bliver du Nar et Æg du giver.

 

Kom i hu, du kære gæk,

jag den kolde vinter væk.

Med erantis du fremstår,

hilser vi den kære vår.

Francis Jordt 1991

 

Kom sol og skin på mig.

Vinter, du skal gå din vej.

Vinter du skal rejse væk,

når du ser en vintergæk.

 

Kære nar, åh må jeg le

ved tanken om at se,

at du således er min nar,

men derfor er du lige rar.

 

Kære Pige, lad mig sige

Hvad der trykker mig

Kan du finde mig Veninde,

Straks jeg gifter dig.

Kan du ikke, saa flyv væk,

Saa er du min lille gæk.

Julius Strandberg 1900

 

 

L

 

Langt mod syd og højt mod nord,

det er landet, hvor jeg bor,

her man sender vintergæk,

når ens navn er blevet væk.

 

Liljen nu frembryder

Op af Jordens kolde Skød

Tre af disse jeg dig byder

Oh hvor deres Lugt er sød

Skrivelsen maa jeg bekende

Den er daarlig sammensat

Men jeg haaber til den Ende

At du dem nok tager fat

Og naar du faar brevet brækket

Og du Liljen faar beset

Dertil fryde Haab jeg lægger

Det er efter Ønsket sket.

 

Lille Gæk saa fin og hvid

som til os er kommet hid

midt i Vinterkulde,

fra dit Gem i Jordens Skjød

af de lune Mulde.

Nu er endt din Fængsselstid 

lille Gæk saa fin og Hvid.

Du skal indeni et Brev,

som jeg nu til Askholdm (Lærers navn) skrev.

Spørger han, hvor du kom fra,

siger du: ”Nej ved De hvad,

det maa selv De gætte!”

Træf nu blot den rette.

 

Lille gæk,

spirer kæk

op af snedækket have.

Jeg den b rød, 

gækken sød,

sender den som gave.

Navnet gæt,

det er let.

Mit navn du ej vil få,

tæl blot prikkerne små.

 

Lille hvide Blomst flyv hen

til min egn ven.

Sig, at Gæk du bliver’ med Rette,

 hvis du ej mit Navn kan gætte.

                        *

For at du kan være sikker,

sætter jeg mit navn med Prikker,

som saa glade til dig nikker, 

pas paa de ikke stikker.

 

Lille hvide Klokke,

kan jeg dig min lokke?

Til at gaa en Vennebud,

i dit fine Vinterskrud.

Du skal bare gække

Vennen min og vække

Lysten til at gætte hvem,

der sender denne Hilsen frem.

 

Lille hvide vintergæk

barn af sol og sommer,

vinteren du kager væk

nu da våren kommer.

Plukket du i haven blev,

nænsom brødes stilken

af en hånd, som dette skrev.

Kan du gætte hvilken?

 

Lille hvide Vintergæk

bryder gennem Sneen kæk.

Ved den fine Klokkespil,

blev det første Foraar til.

 

Lille hvide Vintergæk,

din Klokke for mig ringer,

og Tiden som er fløjet væk

en kærlig Hilsen bringer,

hvid som Sne

grøn som vår,

er der den lille Blomst du faar,

lukket inde i en Brev,

kan du gætte hvem det skrev?

Tæl mine Prikker her paa Række

og gæt mig, eller lad dig gække.

 

Lille hvide Vintergæk,

du bryder dit Dæk.

Hver evige Aar  bebuder du Vaar,

en Blomst saa kær.

Velkommen her.

 

Lille hvide vintergæk,

kom for nu er sneen væk,

krans min havegang,

lyt til stærens sang.

 

Lille hvide vintergæk,

ser du ej det sner?

Ser du ej den sorte sky,

som truer mer’ og mer’?

Tæt sit tæppe slynger den

om markens busk og tjørn,

spærrer hver en vej og sti

for alle vårens børn.

 

Lille Mo’r

Du cykler og ro’er

Og tit svides derfor Vællingen.

Den Gæk, her jeg tror,

Tolker netop disse Ord

Fra din Mand:

Hvad gaar der af Kællingen?

Julius Strandberg 1900

 

Lille Ven, modtag en Gave,

Vokset i min Vinterghave,

Mildt den ve dit Hjerte læg,

Thi den er som du en Gæk.

Eller i dit Knaphul fæst

Den som Rden, det er bedst,

Lad enhver i dig erkende

Modegækken uden ende.

Julius Strandberg 1900

 

Lis skynd dig kom og se
i min Have bag en Hæk
staar en lille Vintergæk.
Vi bøjer os begge for Blomsten at plukke,
aa nej, lad den staa
den staar saa sørgmodig med Hovedet bukket.

 

 

M

 

Maatte jeg raade, Skulde De faa

De dejligste Gække=Guirlander,

Fordi De stadig paa Jagt vil gaa

Efter Piger og Guvernanter.

En enkelt Gæk jeg i Haven fandt,

Den er for Guirlanden Repræsentant.

Julius Strandberg 1900

 

Med dette brev jeg dig gækker,

og griner til jeg næsten flækker,

for til påske gi’r du æg,

ellers er det ikke skæg.

 

Med dette kort jeg sender dig

en vintergækkegåde.

Med prikker skriver jeg mit navn,

så du på denne måde

kan gætte på, hvem jeg mon er,

men tænk dig om for den er svær

min vintergækkegåde.

 

Med en Pen og lidt Blæk

kan man frit skrive væk.

Og jeg sætter – og du gætter

straks hvem det er.

Thi det er let!

Vil du svare – skal du bare

se at klare – disse rare

sorte Prikker – jeg er sikker

paa du nikker – naar du kigger

hvis du kender -  dine Venner

nok det ender – med du sender

denne Gæk tilbage – inden otte Dage.

 

Med forårets komme

er dagene ej så korte.

Sneen er som mit navn borte.

Påskeharen driver gæk,

de sku’ alle ha’ smæk.

Dog er mit navn ej væk.

 

Med klippet brev jeg nu binder dig,

et lækker æg til påske vinder jeg,

det sender du blot med ”Mussehare”,
det budskab er den vant til at klare.
 

Herhjemme bliver vi så glade,

for ægget skal være af chokolade,

så vi det nyde til kaffen kan,

og drømme os til Slaraffenland.

Francis Jordt 2005

 

Men gættes Navnet ej min Ven,

du da min Gæk er blevet

og Paaskeæg til mig da hen

du sende skal for Brevet.

 

Men skulle du mig kende ej,

denne Sag er mere trolig,

saa leder prikkerne paa vej,

derfor bliver jeg urolig.

 

Midt i den kolde sne

en lille blomst vi se,

har snehvid kjole på,

og ringer med klokker små.

 

Min Gæk jeg tror du være skal,

jeg derfor Blomsten sender,

og det skal glæde mig i Fald,

du intet til mig kender.

Jeg sender dig fra haven min

en Vintergæk saa net og fin,

jeg tænkte just paa dig min Kære,

og nu min nar du pænt skal være.

 

Mi Nawn ka a endt sæj dæ,

faa æ præst ha glemt aa døf mæ.

 

Min søde lille Frøken skær,

Glad sender jeg i Dem Gækken her,

Og ved, at den i Dem vil finde

En trofast og brav Veninde.

Læg den i Deres Gemme hen,

Og naar Dem stundom Sorg vil plage,

Da kald i Mindet Dem tilbage,

At De erindres af en Ven.

Julius Strandberg 1900

 

Min ven kast tvivlen om bord

og vinterens tungsind væk.

Nu står snehvid blomsterflor

den første vintergæk.

 

Min vintergæk er blevet væk,

min krokus er forsvunden,

men jeg kan se en bellis le

med læberødt på munden.

 

Mit gækkebrev skal være den første,

og gækken min er den største.

Så du må gerne være spendabel,

for ægget må godt være veritabel,

ikke så lille som torskens rogn,

men må kunne fragtes i en barnevogn.

Francis Jordt 2006

 

Mit navn det må du gætte

og spekulere på.

Jeg prikker blot vil sætte,

så la’r jeg brevet gå.

 

Mit navn det ved jeg ikke,

for præsten han fik hikke,

så døbte han mig ikke.

(eller: så hørte jeg det ikke)

dikke – dikke – dikke.

 

Mit Navn jeg sætte vil med Prikker,

for at du skal aabne dine Brikker.

Byens Navn er Rosenlund

den forglemte Dato er l800 og Hvidkaal.

 

Mit Navn jeg tabte bag en Høj,

da Køgehøns de fløj.

 

Mit Navn kan du ikke eftersøge 

det tabte jeg mellem Roskilde og Køge
den gang alle Køge Høns fløj

da var jeg med

og tabte det paa en lille Høj.

 

Modtag den Blomst jeg sender dig,

kun ringe er min Gave.

Den Pragt fremskyder sig

i blomsterrige Have.

Det er den simple Sommergjæk,

som gennem Isen bryder kjæk,

men sig ej til min Gave nej

modtag den og forglem mig ej.

 

Modtag min Vintergæk i Naade,

Og dersom jeg Dem godt skal raade,

Saa bærer den stadig som Medaille,

Et Minde om, i  Bataille

Med Damerne De altid var

Og blev en Gæk, en lille Nar.

Julius Strandberg 1876

 

(Modtagerens Navn) jeg gækker dig.

Ser du blomsten nydelig?

Jeg gjorde dig til Nar.

Det kan du fortælle din Far.

 

Mon du til mig et påskegæk har sendt?
Jeg venter meget spændt,
om jeg har gættet rigtigt.
Hvis ikke må du gætte her,
(antal  prikker på afsenderens navn)
som et æg er værd.

 

Morgenrøde mig opliver,

straks jeg udi Haven gaar,

hvide Blomster mig omgiver,

og jeg i Tanker faar,

at jeg dig, min Ven; vil gjække,

og jeg haaber,

At du stedse mig i Erindring sætter.

Nu er du gjækket,

og gjækket skal du være,

indtil du gjör et Gilde til Ære.

Byd til Gilde, hvem du vil,

men glem ej den, der skrev dig til.

Mjöden den brune maa du ej skaane,

Brændevin det klare maa du ej spare,
dertil Hvedebrød i Hobetal,

og en prægtig Dansesal.

Evald Tang Kristensen (1898)

 

Murerne det pak,

har ædt min almanak.

Ved dette store savn,

har jeg glemt både dato og navn.

 

 

N

 

Nar, nar, nar,

til næste februar.

Abelone min kone er ikke så rar,

hun sidder på potten og ryger cigar.

 

Navnet som du ser,
har jeg skrevet her;
det er svært at gætte når,
navnet kun med prikker står.

 

Nej  nu maa du lige se,

jeg faldt i en Bunke Sne,

men da jeg skrabede Sneen væk,

jeg fandt en lille Vintergæk.

 

Nu er det tid for

vintergæk og æg.

Så gæt med flid,

hvem der laver skæg.

 

Nu er det tid til drilleri
og gækkebrev at skrive.
Mit navn det står som prikkeri,
en gåde vil jeg blive,
med mindre du kan gætte på,
hvem jeg mon er, for så jeg må
et påskeæg dig give.

 

Nu er et tid at sige ”gæk”

for andre end kun gæs,

så vil jeg gække i et væk

skjult bag mit ”pokerfjæs.”

og hvis du gætte kan mit navn

her ud fra versets vås,

så er du kløgtig som en ravn

- og ellers: Dum som en gås!

Lotte Faurby, Hellerup 2005

 

Nu er det vintergækketid,

og derfor jeg dig sender

en vintergæk så fin og blid.

Gæt om du mig kender.

 

Nu er det Vinter med Kulde og Slud,

(modtagerens navn) tør ikke i Haven gå ud,

hun tripper kun rundt på de fugtige Gange,

af Blomster hun finder vist ikke ret mange.

Tag derfor til takke for dem du faar.

Det bliver nok bedre til næste Aar.

 

Nu er du gækket,

og gækket skal du være,

indtil en Hare fanger en Hund,

 og to Rosiner vejer et Pund.

 

Nu er du gækket

og sagen er klar,

dengang du tog brevet,

da blev du min nar.

 

Nu er sneen væk,

så munter og kæk

står den lille gæk.

Fugle, hør en gang,

Synger forårssang,

forårssang, klokkeklang,

gæk, gæk, endnu en gang.

Sonia Brandes 1999

 

Nu er tiden inde, se, nu vækker
solens blus de første vintergækker.
Nær ved hylden, gemt bag tjørnehegnet
er det, vi kan vente forårstegnet.
Der er lune solskinspletter inde,
og der så jeg den i morges skinne.

 

Nu er Vinteren væk,

af Blomst kun en Gæk

frem blomstred’ i min Have,

den faar du som Gave.

*

Gæt saa fra hvem den sendes,

hvis ej det da kan hændes,

at du et Æg mig gi’er.

Nu meer jeg ikke si’er.

 

Nu har jeg fundet en Snare

Hvori jeg kan fange min Ven

Han løber deri som en Hare

Og ved ej hvordan det gaar til

Min søde elskede Veninde

Jeg haver det længe betænkt

At Du min Gæk skulle være

Hvorfor du maa give mig Paaskeæg.

 

Nu har vi ved Teaterblus

Og i Teaterhede

I Vinter set ”Ambrosius”,

Men nu er vi snart kede

Af Vinterstormens dybe Bas

Af Kakkelovn, Koks og Gas,

Vi længes til den lyse Vaar,

Og denne Gæk dig Foraar spaar.

Julius Strandberg 1878

 

Nu kan havens mirabelle

med sit sneflor os fortælle:

Vinteren sid afsked ta’r,

og til vår du bli’r min nar.

Francis Jordt 1990

 

Nu kommer det første kim,

og derfor får du et lille rim.

Mit navn det står med …….

pas på de ikke stikker.

 

Nu kommer du faktisk ret i knibe,

for storken flyver hen over Ribe,

som vårens kærkomne sendebud,

med budskab om at melde ud:

At gæk du sandelig er blevet,

om ej du ved hvem brevet har skrevet.

Francis Jordt 1995

 

Nu myldrer gækkerne frem,

og døren står på klem

for nok en vår som kommer,

den lyse luft,

den sarte duft,

vort hjerter vel bekommer.

 

Nu nikker havens bly violer,

på våren vi så inderlig stoler,

som en trofast hilsen fra en ven,

der gækker dig i så fromt igen.

Francis Jordt - Ribe

 

Nu sender jeg dig dette brev,

i stedet for det jeg ikke skrev

til jul og dengang det var sommer.

Prøv at gæt fra hvem det kommer.

 

Nu skal du bare se,

hvad jeg fandt under den dybe sne,

ja det er sandt,

det er en lille vintergæk.

Den er så hvid og fin,

med grønne blade

den skal være din.

Når du den ta’r,

så er den din lille vintergæk.

Vintergæk er et tegn,

ja det er forår.

Når vi har den milde regn,

så er det vår.

Det begynder med en lille vintergæk.

 

Nu skal du gækkes, og sikkert jeg tror,
du gætter ej mit Navn, eller Hytten hvor jeg bor.

Jeg hedder Ole Navnløs, og bor i et sneglehus,

jeg kører i Karet, som bliver trukket af en Mus.

Og Gækken som jeg sender, den har du at bytte,

med et Paaskeæg, som du har sendt til min Hytte.

 

Nu skriver jeg et lille brev,

og du skal gætte hvem det skrev.

I brevet er en lille vintergæk,

den må du ikke kaste væk,

men jeg skal ha’ et påskeæg,

hvis ikke du kan gætte,

hvem  der har skrevet dette.

 

Nu Tiden er til Gækkeri.

En Gæk jeg fandt paa min Vandringssti,
i Brevet jeg den nu lægger,

og tænker ej, det gaar nemt,

At finde navnet på den saa slemt,

dig dermed saa venlig gækken.

 

Nu til Slutning vil jeg ønske,

at du glad henleve maa

disse blide Foraarsdage,

en fornöjet Sommer få.

Mit Navn jeg sætte vil med Prikker,

for at du skal aabne dine Brikker.

Byens Navn er Rosenlund,

den forglemte Dato 1800 og Hvidkaal.

Evald Tang Kristensen (1898)

 

Nu til Slutning vil jeg ønske,

at du glad henleve maa

disse blide Foraarsdage,

en fornøjet Sommer faa.

Nu venter jeg for din umage

Vin, Chokolade og lidt Kage.

 

Nys sprang den første Vintergæk

i Kjolen og dansede Ballet
under Solen og bøjede sig graciøst i Dansen,

som var hun Ballerina Frøken Hansen.

 

Når den lille kønne gæk

kommer her ved vores hæk,

tror jeg forår det er nær,

hør, nu fløjter spurv og stær.

 

Når der kommer forår rundt omkring,
sker det med mit hjerte sære ting.

Jeg sender brev og tanker,

til den for hvem mit hjerte banker.

 

Når duggen falder fin og let

alt på den frosne jord,

den vækker pludselig med et sæt

en vintergæk fra i fjor.

     *

Jeg plukked e gækken kun til dig

thi påsken den er nær,

men ej du ved at det er mig

der sender brevet her.

     *

Den skyder op så sart og fin

den bringer bud om vår,

måske den møder døden sin

smukt i en piges hår.

     *

Den lille gæk vil genopstå

når våren bryder ud

når kulden falder – op den må

og slette sne og slud.

 

Når du ser på denne ”klør”

lyt – ja lyt for sneen tøer.

Kik blot på denne ”spar”,

som si’r at slut er Februar.

Dernest ”ruder” og den spår,

at lige om hjørnet er det vår.

Og til sidst et ”hjerte” kommer

spår om varme – sol og sommer!

Navn og dato er forlist,

almanakken har musen spist.

 

Når kommer gækken da?

Når Gud fader befaler det behager,
vinker han den frem af ager.

Først når  hans befaling falder,

først når han på blomsten kalder,

da kommer gækken.

 

Naar kommer Vaaren?

Naar først efter Vintertide

Vintergæk af Sneen hvide

rejser sig med sine Blade,

og gør alle Hjerter glade.

Da kommer Varen.

 

Når liljerne gule

snart jorden vil skjule,

er våren hos os.

Så gi’ du blot los,

og læg hovedet i blød

for jeg er så sød, -

og laver lidt skæg

og kan godt lide æg

med nougat og fløde

og det må du bøde.

 

Naar man sidder i Stuen,

Og tænker med Gruen

Ved Kakkelovnslugen

Hos Frøkner og Fruen

Paa Kulden derude

Hvor Stormene tude,

Og Isblomst paa Rude

Maa Frostvejr bebude,

Da spirer kun Gækken,

Som første i Rækken,

Jeg stille vil læg’ en

Og sende til Dem,

Skænk De den et Hjem.

Julius Stranberg 1905

 

Naar Postbudet kommer med dette Brev,

Som jeg til Glæde for Dig skrev,

Saa sidder Du vist og pimper saa smaat,
Jeg ønsker, det maa bekomme dig godt;

Men alle de, der pimper er Gække,

Som Værtshusholderen kun vil spække;

Du er Nummer et af Gække, jo jo!

Jeg sender Dig herved Nummer to.

Julius Strandberg 1905

 

Når sneen smelter væk

jeg ser min vintergæk.

Den bringer bud om sommer

og æblerne som, kommer.

Mens fuglene de pønser på

hvordan de mange unger få.

Selv går jeg nu med faste skridt,

for skovl og hakke i mit skur

at bringe ud og fjerne skidt,

som vinteren lagde i vor natur.

 

Når sneen smelter væk,

titter frem en vintergæk,

den sender jeg dig her.

Rent til gæk du bliver

hvis du ikke gætter

hvem der disse prikker sætter.

 

Når sneen smelter væk,

titter frem en vintergæk,

en jeg dig sender .

Gæk at blive, det er slemt,

gætte navne er ikke nemt.

Prøv om du mig kender.

 

Når solen kommer i en fart,

så kommer vintergækken snart,

og skoven står så smukt og grøn,

det ligner snart en drøm.

 

Når vinduet fryser og næsen er rød,
man sjældent ser til sin have,

dog turen i går jeg ikke fortrød,

der fandt jeg en blomstergave.

Med post jeg dig sender en vintergæk,
den spår, at vinteren snart er væk.

Gud give den spådom var omme,

om sommeren snart måtte komme.

 

Når vinteren lakker mod sin ende,

et gækkebrev jeg vil dig sende,

med vintergæk som følgesvend,

og våren er her atter igen.

Francis Jordt 1989

 

Når vintergækken vågner op,

og strækker ud sin forårskrop,

da siger vinteren endelig stop,

og glade hjerter gi’r et hop.

 

Francis Jordt 1991

 

Når våren melder sig,

et gækkebrev jeg sender dig.

Hvis mit navn du ej kan kende,

et æg til påske du så må sende.

 

Når våren vågner rundt omkring,

så sker der mange sære ting.

Mit hjerte hopper og det hviner

i kap med havens amoriner.

Disse fromme gækker

os fra vintersøvnen vækker.

Francis Jordt 1988

 

O

 

Og efter en Tur i Dronningens Lund,

spadserede jeg min Have rundt.

Jeg fandt bag en Hække

den skjönne Vinter- gjække,

den sender jeg nu gjærne

til min Ven i det fjærne,

og når du sukker i Lön,

da tænk på den Gjæk så skjön,

gjæt nu, fra hvem Brevet kom.

Evald Tang Kristensen (1898)

 

Og paa Påskeæg jeg er saa sikker,

som syv og syv er fjorten.

Thi de slemme sorte Prikker

faar De ikke sat paa Porten.

Send saa Ægget til Min Bolig,

som staar tegnet her i Brevet.

De kan være ganske rolig,

den ved Navnet mit staar skrevet.

 

Oh, jeg har købt en høne,

som lægger store æg.

Men æggene den lægger,

dem vil jeg lægge væk

og bytte til et større af chokolade

som du får hvis du kan gætte,

fra hvem mon gækken kom.

 

O Hulde, min fulde

Og sværmende Hjerte

At elske de Lærte;

Da derfor jeg skulde

I Haven mig glæde

Og fandt denne spæde

Og yndige Gæk

Ved den rislende Bæk,

Til Dem monne vanke

Med Gækken Dem spaar.

En glædelig Vaar.

Julius Strandberg 1905

 

Oh, var jeg blot en lille gæk,

så var jeg glad i sinde,

at tilsende dig,

en lilje så herlig

med hilsen så kærlig,

den bringer med sig.

 

O, hvor jeg dog maa le

ved Tanken om at se,

at du saaledes er min Nar,

men derfor er du rar,

lille Gjækkenar.

Nu venter jeg for min Umage

Vin, Chokolade og lidt Kage.

 

O kære Pige tænk dig om

Og kend dog Herren mild og from

Som skabte disse Gække

Det vidner om en Foraarsfest

Ej ene her, men ogsaa hist

Til evig Glæde.

 

Ole Lukøje skulle ud at gå

alt på sin lette tå.

Men se, hen fandt i al den sne,

og under sneen står

et lille bud om vår.

 

Om end du er oplært som Præst

og ti gange klogere est,

kan du dog lade dig narre,

den Snare du skal fanges i,

kan du umuligt gaa forbi,

af mig det kan du tro.

 

Om gylden sol og yndig vår

den lille vintergæk os spår;

men hvem mon dig den sender?

Tæl prikkerne min ven,

du sikkert gåden løser let

du ganske godt mig kender.

 

Omme bag en rosenhæk

fandt jeg denne llile gæk,

den var nylig kommet op

derfor frøs dens lille krop.

Nu jeg sender den til dig, min ven

og håber at få æg igen.

 

0mme bag en rosenhæk
fandt jeg denne lille gæk,

,,
jeg sender den i håb til dig,
på at du ej vil gætte mig,
så vinder jeg et påskeæg,
så griner vi og laver skæg,
mit navn det står med gækker,
for jeg er sjov og lækker.

 

Omme bag en tjørnehæk
fandt jeg denne vintergæk.

Nu med den jeg sender dig
en lillle hilsen – hvem er jeg?

 

Op af Jordens iskolde Skød

Spirer en Lilje og straks jeg den brød

Til en Gave for min Veninde

Saa fattig og simpel ser den ud

Og dog er den skabt af den levende Gud

Saa tag den fra mig som Minde.

 

Op af jordens kolde skød

denne gæk frembød

for at gække dig min ven –

sender jeg den til dig hen.

O var jeg blot Deres lille Gæk,

Saa var jeg jo glad i Sinde,

Da skulle jeg snart med Pen og Blæk

Et Kærlighedsvers udfinde.

Men da jge desværre jo ikke blev

Saa heldig, saa maa De være

Min Gæk , indtil videre, derfor skrev

Jeg Gækkebrevet, min kære.

Julius Strandberg 1900

 

Ovenpaa Vinterens Slappelse,

Paa Sorg og Hjertekvabappelse

Sender jeg herved fra Varen Bud,

Jeg fandt bag Sneen just Vaarens Skud,

Ak, om den lille Blomst nu lærte

Dem, at De har en Skat, en Hjerte,

Som De kan skænke til den, der skrev

Dette lyriske Gækkebrev.

Julius Strandberg 1900

 

Over sneens hvide dun

stod en vintergæk og sukked’.

Da jeg med nænsom hånd den plukke’   
og drog den til min mund.

Glad jeg sendte den af sted

og mit kys følger med.

Du den sød vil finde

det er sikkert fra en kær veninde.

 

O vintertid, så kold og hvid,

du skænker os en blomst så blid.

En vinterbrud med forårsslør,

som bringer os alle i godt humør.

Francis Jordt 1988