Julehjerter
Julehjertets Historie

Det flettede hjerte på juletræet har en speciel plads i den danske        kulturhistorie. En klenodie som vi danskere har helt for os selv.   

 

Hvem erindrer ikke den spænding og forventning der var i ens barndom, når julekassen med træets pynt blev hentet frem fra loftet eller anden fredeligt gemmested i hjemmet. Det var en hel speciel atmosfære ind under jul, når kassen blev åbnet, og skæret af det gamle lametta og glaskuglerne samt duften af de gamle halvbrændte stearinlys kunne kalde varme og glade minder frem fra julen året før. Julepynten blev så varsomt taget frem for dagens lys. I bunden af kassen lå de fladpressede flettede julehjerter, som nænsomt var anbragt aller nederst, for ikke at de skulle blive krøllet inden næste års brug. Hvis nogle fra forgangne jul, var blevet ødelagt af små barnehænder, der skulle tømme dem for godter, flettede man nye. Så  de sidste aftener inden jul, flettede man nye hjerter, hvor alle deltog, selv de mindste i familien. Og kunne de ikke, med tungen lige i munden, styre fletteriet med deres små svedige fingre, hjalp de voksne dem, så de med stolthed kunne udpege netop deres egne hjerter under dansen om træet. På træet skulle der betingelsesløst hænge flettede julehjerter. I de hjem hvor kårene var små, og man ikke havde midler til køb af glimmer og flitterstads, bestod julepynten hovedsagelig af flettede hjerter. Lillejuleaften skulle træet pyntes, så var alle julens forberedelser bragt til ende bort set fra et kirkebesøg og julemiddagen. 

Således kender mange af os det flettede julehjerte, men det har en meget længere og spændende historie. Da juletræet blev bragt til Danmark i 1808 kom det til os fra Tyskland. Det var kendt i Alsace-Lorraine  allerede i begyndelsen af 1500-tallet inden det nåede op til os. Med juletræet fulgte også julestadset med over grænsen. Om det flettede hjerte er en kulturpåvirkning fra Tyskland eller en dansk opfindelse vides ikke helt nøjagtigt. Men i Tyskland har man en lang papirflette tradition, som stadig udøves blandt børn i børnehaverne og de  laveste skoleklasser. Man har endda speciel fremstillede nåle (Flechtnagel) til hjælp for dette gøremål. Selv om man ikke kender det flettede hjerte syd for grænsen, kan det muligvis nok stamme derfra, og man har eventuel med tiden glemt alt om dens eksistens og teknik. Men uanset herkomsten, så har vi taget det til os, og betragter det som vores kæreste nationale juleklenodie.

Det ældste eksisterende flettede hjerte er frembragt af vores folkekære eventyrforfatter H. C. Andersen, som ikke kun alene er kendt som en stor forfatter, men også var en dygtig tegner og en eminent papirsklippper. Han lavede det til Matilde Ørsted i 1862. Det vides ikke om det var tiltænkt familie Ørsteds Juletræ, for det fremstår uden hank. Det opbevares i dag i H. C. Andersens hus i Odense.

Da Danmark tabte krigen i 1864, måtte vi afstå Sønderjylland til det store prøjsiske herredømme. Det var et stort tab for et lille land, og et endnu større savn for et nyt mindretal. Sønderjyderne måtte ikke tale dansk eller flage med Dannebrog. Men dette kunne ikke kappe båndet over til deres gamle moderland. Undertrykkelsen styrkede derimod deres loyalitet, og fantasien kendte ingen grænser. Her lå en stor udfordring for dem, til at kunne vise deres følelser over for Danmark. Prøjserne kunne ikke forhindre dem i at tænke dansk eller pynte deres hjem med Dannebrogets rød-hvide farver. Så ved årets største højtidsfest pyntede man juletræet med flag, røde og hvide papirsroser og juletræslys samt hjerter flettet i de samme farver. Det sidstnævnte blev da et særligt vartegn for deres nationale følelser: et hjerte flettet i Dannebrogets farver, fremkaldte varme samhørighedsfølelser til det danske folk, konge og flag. Et mere skattet symbol kunne næppe udtrykkes bedre til det savnede moderland. Siden er denne julepynt blevet et nationalt klenodie på de danske juletræer. På Als var man tillige så opfindsom, at man flettede Dannebrogsflaget ved at lave hver runding for enden af hjertet om til to split, så der fremkom et flag efter fletningen. I Sønder Sejerslev ved Højer havde læreren været så letsindig under udlændingsårene at pynte skolens juletræ med rød hvide farver. Skolekommissionen trådte til, og i de sidste femten år inden genforeningen måtte der ikke forefindes et juletræ på skolen. Ligeledes havde man i Ballum skole røde og hvide lys på træet. Skolens lærer måtte camouflere sit danske sindelag med andre farvede lys på træet, ellers mistede han sin stilling. Så den Prøjsiske justits var hård og konsekvent over for det danske mindretal.

Under den tyske besættelse i 1940 til 1945, dukkede de nationale følelser atter frem over hele landet. Men denne gang kunne man se juletræet pyntet med hjerter ikke alene i røde og hvide farver, men i farver fra de øvrige nordiske landes flag. Man kunne på denne måde føle sig solidarisk og samhørig med de øvrige Skandinaviske lande. Så de flettede hjerter havde atter engang knyttet bånd til fællesskab.

Udøvelsen af de flettede hjerter er kun udbredt i Norden, og det er særligt omfattende herhjemme. For os danskere et det en let sag at flette disse hjerter. Vi har fra barns ben siddet i familiens skød og flettet dem, samtidig med at  man forsøgte at danne nye mønstre  blot  ved at ændre på fligenes retning og form. Disse fremgangsmåder kan give mulighed for at frembringe de mest fantasifulde mønstre og endda motiver midt på hjerterne. Med andre ord, der ligger en kæmpe udfordring i at skabe sine egne helt specielle julehjerter, og mulighederne for at lave forskellige mønstre er ubegrænsede. Det er måske også en af grundene til, at interessen for denne form for julepynt har grebet om sig, og gjort det til en spændende udfoldelse ind under jul og gjort hjerterne så populære her i landet. Brødrene Bo Frydendal og Jes Lottrup Knudsen har udgivet flere bøger om emnet, og gjort kunsten om at flette julehjerter til en hel videnskab, uden brug af nogen form for hjælp fra nutidens elektroniske hjælpemidler. De fleste modeller i bøgerne er lige til at gå til, hvorimod enkelte er for viderekomne. Desuden kappes tidsskrifterne ved juletid om at vise nye spændende og fristende modeller.

Det flettede julehjerte er kendt rundt om i verden, som en særlig dansk juletradition. Det fortælles om en dansk pige, som havde en au pair plads i England, skulle for første gang holde jul uden for hjemmet. Hendes værtspar gjorde store anstrengelser for at mindske hendes hjemve. Da familiens pyntede juletræ skulle fremvises opdagede hun med stor overraskelse at der var hængt danske julehjerter på træet. Ved nærmere øjesyn opdagede hun, at det var røde hjerter af karton med påklistrede hvide tern. Værtsparret havde set billeder af et dansk juletræ, men kendte ikke teknikken til de flettede hjerter. Tanken var derimod rørende og kærkommen. I Tyskland kaldes vore hjerter desuden for Die Hertzen von Norden (hjerter fra Norden).

I Sangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, synger vi om at ingen skal blot røre ved ”min gamle jul”. Vi skal være stolte af vore gode gamle juletraditioner, især når  hjertet hænger på sin rette plads ved årets største højtidsfest.

 


Det alsiske julehjerte flettet som Dannebrog