Julestads - www.francisjordt.dk

Julestads fra Peters Jul.

Pynt inspireret fra Bogen ”Peters Jul”.

I dag når mand køber sine købmandsvarer, er det hele emballeret i papirsposer eller i plastik. Men før i tiden når købmanden vejede varerne af, måtte han selv fremstille sin indpakning. Af et stykke firkantede papir kunne han snild fremtrylle en tragtformet pose, som den ønskede vare blev pakket ind i. En sådan pose kaldte man for et kræmmerhus (en tut). Mange sønderjyder vil nok kunne huske, når man skulle købe en pose bolsjer, så bad man om en tut bom, og fik det pakket ind i et kræmmerhus. Dette kræmmerhus er placeret mellem to stykker papirklip, som danner en slags skjuler.

I Højt fra træets grønne top bliver gaverne, som nævnt i sangen, lagt mellem juletræets grene. Vi hører om grenen hvorpå trommen hænger, om fanen ny og god, sikken en dejlig hue og derfor får hun denne pung.

Efterhånden kom det på mode at pakke gaverne ind, for at øge spændingen, og lagt under juletræet. Da gaverne derved forsvandt fra træets grene, lavede man så små tøfler, paraplyer og muffer som juletræspynt.

Trommerne som man stadig bruger i dag, er et minde fra dengang.

I Sønderjylland har man i mange år haft den tradition, at børnene stillede deres tøfler (pusser)

i vindueskarmen, til gaver fra Julemanden.

Kagemand bagt efter original gammel opskrift fra Sønderjylland.

I ”Peters Jul” hører vi om: ”Og kagemænd, som hænderne ned i bukselommer proppe”. På illustrationen ser man at kagemændene er hvide med røde aftegninger. Med andre ord, så er Peters kagemænd ikke lavet af honningkagedej.

Familien til forfatteren til ”Peters Jul”, Johan Krohn, stammede fra Holsten. Formentlig har de bragt opskriften til denne kagemand med sig derfra. I Sønderjylland bages disse hvide kagefigurer stadig. I 1950’ne kunne man hos bageren købe disse figurer for 10 øre stykket.

Glimmerfisk som kræmmerhusskjuler.

Glimmerfisk er en udklippet fisk med klippet tværsnit, hvor man fletter et kræmmerhus imellem. I gamle dage var glimmerfisken et yndet juletræspynt. Før i tiden var den klippet af flitterguld, et tyndt valset messingblik. Nu til dags bruger man metalpapir, som er lidt mere kraftigt.

Den lille flettede kurv stammer fra Horsensegnen, og den er kendt som en nøddevugge. Dette navn har den fået fordi den akkurat kunne rumme en lille nød, når den hang på juletræet. Det der gør nøddevuggen speciel, er den finurlige flettemåde. Den er lavet af et stykke papir, og efter fletningen får den to uafhængige sider. Den øverste nøddevugge er en original, lavet af pastor Fengers døtre fra Glud i 1935. Den nederste er af nyere design, lavet af rødt glanspapir. Man ser den fra bagsiden af papiret, så man tydeligere kan se fletningen.