 |
 |
|
 |
 |
|
 |
Julestads fra Peters Jul.
Pynt inspireret fra Bogen ”Peters Jul”.
Kræmmerhus
I dag når mand køber sine købmandsvarer, er det hele
emballeret i papirsposer eller i plastik. Men før i tiden når købmanden vejede
varerne af, måtte han selv fremstille sin indpakning. Af et stykke firkantede
papir kunne han snild fremtrylle en tragtformet pose, som den ønskede vare blev
pakket ind i. En sådan pose kaldte man for et kræmmerhus (en tut). Mange
sønderjyder vil nok kunne huske, når man skulle købe en pose bolsjer, så bad
man om en tut bom, og fik det pakket ind i et kræmmerhus. Dette kræmmerhus er placeret mellem to stykker papirklip, som danner en slags skjuler.
Gavepynt
I Højt fra træets grønne top
bliver gaverne, som nævnt i sangen, lagt mellem juletræets grene. Vi hører om
grenen hvorpå trommen hænger, om fanen ny og god, sikken en dejlig hue og
derfor får hun denne pung.
Efterhånden kom det på mode at pakke gaverne
ind, for at øge spændingen, og lagt under juletræet. Da gaverne derved
forsvandt fra træets grene, lavede man så små tøfler, paraplyer og muffer som
juletræspynt.
Trommerne som man stadig bruger i dag, er et
minde fra dengang.
I Sønderjylland har man i mange år haft den tradition, at
børnene stillede deres tøfler (pusser)
i vindueskarmen, til gaver fra Julemanden.
Kagemænd
Kagemand bagt efter original gammel opskrift fra Sønderjylland.
I ”Peters Jul” hører vi om: ”Og kagemænd, som
hænderne ned i bukselommer proppe”. På illustrationen ser man at kagemændene er
hvide med røde aftegninger. Med andre ord, så er Peters kagemænd ikke lavet af
honningkagedej.
Familien til forfatteren til ”Peters Jul”, Johan
Krohn, stammede fra Holsten. Formentlig har de bragt opskriften til denne
kagemand med sig derfra. I Sønderjylland bages disse hvide kagefigurer stadig.
I 1950’ne kunne man hos bageren købe disse figurer for 10 øre stykket.
Glimmerfisk
Glimmerfisk som kræmmerhusskjuler.
Glimmerfisk er en udklippet fisk med klippet
tværsnit, hvor man fletter et kræmmerhus imellem. I gamle dage var
glimmerfisken et yndet juletræspynt. Før i tiden var den klippet af
flitterguld, et tyndt valset messingblik. Nu til dags bruger man metalpapir,
som er lidt mere kraftigt.
Nøddevuggen
Den lille flettede kurv stammer fra Horsensegnen, og den er
kendt som en nøddevugge. Dette navn har den fået fordi den akkurat kunne rumme
en lille nød, når den hang på juletræet. Det der gør nøddevuggen speciel, er
den finurlige flettemåde. Den er lavet af et stykke papir, og efter fletningen
får den to uafhængige sider. Den øverste nøddevugge er en original, lavet af pastor Fengers døtre fra Glud i 1935. Den nederste er af nyere design, lavet af rødt glanspapir. Man ser den fra bagsiden af papiret, så man tydeligere kan se fletningen.
|
|
|
 |