Egne Azaliehybrider
Broget samspil i en af mine azaliebede.

I  efteråret 1988 var jeg på ferie i London med min søn. Hver morgen gik vi igennem Ken- sington Gardens for at nyde og iagttage de halvtamme egern, som travlt vimsede omkring for at gemme forråd til vinteren. Parken er også kendt for sin blomsterpragt i forsomme- ren, især de mange Azalier. Men blomster var der ingen af på denne årstid, derimod stod azaliebuskene fyldt med frøkapsler. Jeg fristede mig til at tage et par stykker med mig hjem, og såede frøene det efterfølgende forår.
     Det viste sig at frøene havde en fantastisk god spireevne, og der blev til mange planter. 5 år senere udløste spændingen sig, de første buske sprang vellykket ud med en flot blomstring. Det gav mig så lysten til at krydse mine egne hybrider, som forundrede mig med overraskende resul- tater. Der fremkom nogle spændende farvekombinationer, som jeg aldrig har mødt før eller siden.

Bestøvning af blomsterne er ikke vanskeligt, og spireevnen er ret god. Det kræver dog en engels tålmodighed at se det endelige resultat. Det tager 5 år fra frøene bliver sået til de første blomster viser sig, men jeg kan love for at det er ventetiden værd. 
     Foruden den store glæde og fornøjelse at nyde sine egne hybrider, er man berettiget til at navngive sine egne krydsninger. Er der nogle af planterne, som man har en særlig forkærlighed til, er det ikke så særlig vanskelig at lave stiklinger, så man kan formere dem helt identiske med moderplanten. 
Nedstående hybrider, med navn og kort beskrivelse er alle krydset i min egen have.


Azaliegalleri

ANNELI
Store buketter med let krusede blomster i valmuerøde farver og med lysende gule ganepletter. Stor rigtblomstrende busk. Ingen duft.


BARBARA
Store godt krusede blomster i lysende orange farve. Kraftig busk med store buketter. Ingen duft.


BLODDY MARY

Blodrød blomst med voksagtig glans. Lav busk.


BRILLIANT GALAXI
Store hvide letkrusede blomster med kraftig gul ganeplet. Ingen duft.


CUPID’S WINGS
Lyserød blomst med rustfarvet ganeplet og ingen duft. Lav rigtblomstrende busk
.


DOLORES
Rosafarvet blomst med orangegul ganeplet uden duft. Stor busk med mange buketter.


LARISA
Kanariegule blomster med safrangul ganeplet. Store blomster med frisk duft. Lange hvide støvdragere.


REGARDS FROM EDEN

Letkruset blomst i koralrosa farve med en stærkfarvet orange ganeplet. En betagende og sjælden farvekombination.  Ingen duft. Rigtblomstrende lav buskmed store buketter.


REGARDS FROM EDEN

Busk i fuldt flor.


SARAH
Store buketter med kraftig krusede blomster i lysrosa (som jordbæris) med kraftig orangegule ganepletter, en opsigtsvækkende farvekombination. Kraftig busk med store buketter. Ingen duft.

 


REBEKKA

Kanariegule blomster med en banangul ganeplet og svag duft. Rigtblomstrende busk med store buketter.


TASMANIEN PRINCESS
Store blomster i elfenbensrosa farve med æggeblomme farvet ganeplet, særpræget farvekombination. Fin frisk duft. Blomstrer før løvspring.