Svarvers
Svarvers

 

Billetter bliver der intet af for denne gang,  

thi jeg traf med Tanken i Øjeblikket.

Hvad hjælper det at du har ligget  

og ravet i Jorden efter en Gjæk.

Nu er den væk.

Det nytter ej at du hos mig har tigget.

Kjære Veninde, see da at sende  
Billetten til mit Hus for dit Gjækkeri.

Her blev du røbet i Blomtersvæbet  
hvori du ville gjække mig.

 

Brevet det er nydeligt,

Deres Bud var frydeligt.

Skade, at for tydeligt,

Det blev kendt og tydeligt.

Maa om Kys/Paaskeæg i Mulkt jeg bede,

Ah – jeg glædes allerede.

Julius Strandberg 1897

 

Brevet med den kære gæk,

du drilagtigt sendte kæk,

din gækkenar jeg ej vil være,

send et æg til mig du kære.

 

De har jo plukket

En Gæk ,og sukket

Ak Fryd i skoven,

De, som er så doven!

Den gaar ikke, kære Ven!

Her sender jeg Gækken igen.

Julius Strandberg 1900

 

De har netop saa megen Vid

Som en Vintergæk har Duft,

Brug dog helleere dengode Tid

Til en tur i den friske luft!

Kort og godt, De er kendt

Retur har jeg gækken sendt.

Julius Strandberg 1900

 

De sendte mig, o yndige,

En Gæk, men se, det syndige

Er nu, at straks De blev opdaget,

Og da det nu har Dem behaget,

At gække først, ved jeg, der venter

Mig Kys – de staar og trækker Renter.

Julius Strandberg 1900

 

Et gækkebrev du mig sendte,

et æg jeg så har i vente.
Men din forårsspøg var omsonst,
for i brevet var der ingen blomst.

                                                               Francis Jordt 2005
 

Fordi Du gjorde mig den Ære,

At skrive Vers, men Gjækken sender

Jeg tilbage, da jeg kjender.
At De i Gjækkens Selskab bedst

Kan trives som velkommen Gjæst.

De er nu kjendt, ja De er Manden,

Brug Deres Gjæk til en anden.

 

Her sender jeg Dem Gækken tilbage,

Brug den til andre. De kan tage

Til Indtægt den Lære, at den er Gæk,

Som kommer forkert af sted – Gæk Gæk!

Julius Strandberg 1900

 

Hos Dem har Gjækken bedre Hjem,

Jeg vil ej   tage den fra Dem,

Men nu da jeg har gjættet rigtigt,

Saa indser De, at det er meget vigtigt

At underrette Dem derom,

Og fælde over Dem min Dom,

I Gjækkemult De fat skal blive:

”Et Kys til Straf De skal mig give.”

Julius Strandberg 1870

 

Hvem skulle ane, at De skrev

Saadan et dejligt Gækkebrev,

Det var dog ret et pudsigt Træf!

Men nu til Straf De  ogsaa faar

Lov til at være min Gæk i Aar.

Julius Strandberg 1900  

 

Hvorfor dog spilde Papir og Blæk,

For at sende mig denne Vintergæk,

Naar det hele ikke bedre ender,

End at jeg præcis Deres Haandskrift kender.

De duer nu ikke til at være Filur,

Hermed sender jeg Gækken retur.

Julius Strandberg 1900

 

Ingen Lilje og ingen Rose,

Ingen Levkøj og ingen Mimose,

Men kun en lille Gæk De kender,

Ak en af bedste Venner.

En som ligner i Sind og Skind

Dem selv, men jeg gør slet Vind,

Jeg sender Dem Gaven blot tilbage

Det var Synd, Deres bedste Eje at tage.

Julius Strandberg 1900

 

Jeg uden overdrivelse

Tør paastaa, at min Skrivelse

De ej har ventet, thi De troede

At have et saa kløgtigt Ho’de,

At ingen kunne finde paa

At De paa sligt kan Dem kun forstaa

Imidlertid - da jeg forleden,

Fik Brev, jeg saae af Aandrigheden

At Deres ”Aand” i Brevet laae

Det var en Gjæk, kan De forstaae

At sligt kan gjækkes – her er Gjækken

Et bedre Sted De nu kan lægg’en.

Julius Strandberg 1870

 

Jeg maa vel kalde Dem, min Kjære,

Fordi De gjorde mig den Ære,

At skrive vers, men Gjækken sender

Jeg her tilbage, da jeg kjender,

At De i Gjækkes Selskab bedst

Kan trives som velkommen Gjæst,

De er nu kjendt, ja De er Manden,

Brug da Deres Gjæk til en anden.

Julius Strandberg 1870

 

Kære, De skal ikke

flere gække skikke.

Det skal der lidt klogskab til,

du er ikke rigtig snild.

Gækken ligner manden,

bliv kønt hos hinanden.

Julius Strandberg 1897

 

Lille søde

Fjøjlsbløde missekat

Jeg Dem kendte.

Gækken sendte

Jeg retur, god Nat.

Julius Strandberg 1900

 

Tak for brevet du mig sendte,

det var vældig pænt af dig.

Men jeg havde ikke ventet

At du ville narre mig.

 

Tak for brevet du mig sendte.

Du skal ikke æg forvente.

Du blev gæk, det må du sande,

derfor giv mig øl på kande.

 

Tak for brevet du mig sendte,

jeg betaler vil med rente.

Hvis du rigtigt gættet har,

er du ikke mer’ min nar.

 

Tak for brevet du mig sendte,

længe har du måttet vente;

men i al den tid du bier,

ved du nok, jeg stadig siger,

det er dig, der er min nar.

 

Tak for brevet du mig sendte,

men du må dog ikke vente,

at jeg vil være din nar,

derfor sender jeg dig svar

inden sidst i Februar.

 

Tak for Brevet, du mig sendte,

Navnet dit jeg hurtig kendte,

det blev gættet uden Møje,

nu maa du selv Skæbnen døje,

snarest mig et æg at sende.

Hermed har min Vise ende.

 

Tak for brevet, tak for gækken

tak for hele bogstavrækken,

tak for det du skrev til mig,

jeg skal aldrig glemme dig.

 

Tak , ven/veninde, skal du have for det Brev, du sendte mig,

jeg vil det modtage uden at gjengjælde dig.

Din Nar jeg ej vil være,

hvis du vil besøge mig,

saa boer jeg sytten Mile uden for Moskva

i nærheden af Mahus i et Musehul,

og jeg har ikke andet selskab

end Mus og rotter.

 

Våren har vi snarligt fremme,

hormonerne bliver nok svært at tæmme,

fuglene kan det hurtigt nemme,

mine tanker bli’r herhjemme.          

Men tak til dig du lille ”Slemme”,

som med din gæk mig ville skræmme.

Francis Jordt 2007


Velkommen til vores hjemmeside